Børneværelsets magi og følelser af forladthed

Jeg har et sted inden i mig fyldt med magi og sorg - frygtelige følelser og helt fantastiske følelser. Jeg forstår nu at der er barnet og at jeg har så svært ved at give slip. At jeg går derind som man går ind i et børneværelse og kigger på alle tingene og mærker stemninger og følelser.

Fra det sted kender jeg verden, fra det sted elsker jeg verden og fra det sted længes jeg helt fantastisk meget efter nogen, som passer på mig. Fra det sted fantaserer jeg - om andre verdener, om overgangen til døden, om smukke møder mellem smukke mennesker, om fortabte fædre og mødre. Det sted er mit: helt alene. Og det sted er ofte frygtelig ensomt. Når jeg sidder der og begræder det jeg aldrig fik. Når jeg sidder i de følelser. Stedet er dog helt magisk. Barnets magiske øjne stadig er intakte. Her tager sjælens toner form. Her er der kontakt til ophavet.

Og således mærker jeg nu - fra det voksne sted - det sted. Og det er et stort skridt. For jeg vidste slet ikke, at det var der, jeg sad. Og jeg ser, at jeg har helt utrolig meget svært ved at give slip. Og det tror jeg heller ikke, at jeg skal.

Men jeg skal tage barnet til mig og kramme hende ind i uendeligheden og forstå at den længsel og de fantasier, som retter sig mod, at nogen skal passe på mig, er barnets. En ældgammel følelse. Og at den forsoning, som jeg ønsker fra det sted og som kan tage form som et symbiotisk forhold, spirituel transendens eller dans med farlige energier, lige nu skal komme fra mig.

Så hvordan forsoning:

Jeg skal sidde med barnet der og mærke den sorg og den længsel, forstå hvor den kommer fra, og sige at jeg er der og at det nok skal gå. Og at der er et liv, der skal leves. Og børn der skal mødes og elskes. Og masser af spændende eventyr, vi skal udforske. Og at jeg skal sørge for at hun skal få det hun har brug for. På resten af rejsen. Og at det skal være slut med at projicerer den længsel ud på andre personer. Den er min og jeg tror, at den kan blive en gave :)

Tak for den erkendelse. Barndomsværelset rummer noget helt specielt og magisk - som andre måske har mistet. Og jeg skal have den anden del med - den barn, som også er fyldt med ensomhed, frygt, rædsel, forladthed, fortabthed og forkerthed. Det må være her alt sammen. Det er vejen til healing. Det er min vej.